Velkommen til din forenings egen hjemmeside

Dato: 24-08-2011

Velkommen til din forenings egen hjemmeside

 

Mange foreninger har udtrykt ønske om administration, der benytter sig af flere af de muligheder internettet giver. SJELDANI Administration er derfor glade for nu at kunne tilbyde din forening sin helt egen hjemmeside med alle de fordele det indebærer.

Hjemmesiden til din forening er udviklet specielt til boligforeninger og indeholder alt hvad din forening har brug for. Med hjemmesiden får I et professionelt design, der samtidig er så let at bruge, så kan du Word, kan du også redigere jeres hjemmeside. På hjemmesiden er der blandt andet mulighed for, at beboere nemt kan kommunikere med hinanden og bestyrelsen, hurtig adgang til dokumentbiblioteket med foreningens vedtægter, referater m.m. og med beboernyhederne bliver det let for bestyrelsen at informere og holde beboerne orienteret. Kort sagt er hjemmesiden et enestående stykke værktøj til din forening.

Et par af fordelene ved hjemmesiden er:


• SJELDANI opdaterer løbende hjemmesiden med nye regnskaber, referater, vedtægter m.v.
• Den til enhver tid valgte bestyrelse har adgang til foreningens arkivmateriale.
• Som beboer behøver du ikke længere selv at arkivere relevante dokumenter.
• Når boliger sælges ligger ejendommens dokumenter tilgængelige for interesserede købere.
• Kommunikationen fra bestyrelse til beboere bliver lettere.
• Foreningen sparer tid og porto.
• Foreningen får en flot og troværdig eksponering over for omverdenen.
• Mulighed for annoncering af boliger til salg.
• Foreningen får mulighed for let at redigere og opdatere egen hjemmeside.

Introduktionsmøde til hjemmeside
SJELDANI afholder snart et introduktionsmøde, hvor alle kan lære om de mange fordele og funktioner ved den ny hjemmeside. Vi håber din forening bliver repræsenteret og dermed får mest muligt udbytte af hjemmesiden. Dato for introduktionsmødet vil blive annonceret via SJELDANIs nyhedsbrev og hjemmeside. Skriv til Jakob på jhm@sjeldani.dk og bliv orienteret.

Adgang til hjemmesiden
Den nye foreningshjemmeside vil altid være tilgængelig via SJELDANIS Administrations hjemmeside (sjeldani.dk). Brug rullemenuen i nederste højre hjørne og find din forenings hjemmeside.
Foreningens formand kan ved henvendelse til SJELDANI få tilsendt log-in oplysninger. Disse oplysninger giver adgang til redigeringsmenuen, samt den del af hjemmesiden som kun er tilgængelig for bestyrelsen.

Tilbud og priser

Hjemmesider som disse koster ofte svimlende beløb og er svære at komme i nærheden af. SJELDANI tilbyder din forening adgang til at bruge hjemmesiden for et beløb på kr. 3.000,-

For beløbet får I:

• Fuld adgang til hjemmesiden.
• Fuld adgang til redigeringsmenuen.
• Fuld adgang til foreningens dokumentarkiv.

I 2012 tages et årligt medlemsbidrag på kr. 160 pr. måned som dækker over:

• Support og vejledning i brug af hjemmesiden.
• Løbende opdatering af foreningens dokumentarkiv.
• Nyheder med relevans for din forening.
• Sikkert webhotel samt backup af foreningens hjemmeside.

Er din forening interesseret i hjemmesiden, men mangler tid og ressourcer til at give den liv, hjælper SJELDANI gerne. Kontakt os og få skræddersyet et fornuftigt tilbud, der matcher din forenings behov.   

Vi tilbyder i samarbejde med en professionel fotograf at tage billeder til hjemmesiden. Dermed bliver den nye hjemmeside personlig og levende med billeder af ejendommen og faciliteterne. SJELDANI har forhandlet en attraktiv pris på 1.500 kr. for 10 smukke og professionelle fotos.   

Har din forening allerede en hjemmeside?

Den ny hjemmeside behøver ikke være en erstatning for en allerede eksisterende hjemmeside. Således kan din forening uden problemer have to hjemmesider. Vi vil dog tilføje at den nye hjemmeside har mange fordele. Den går ikke i glemmebogen, når ildsjælen i din forening pludselig ikke gider mere. SJELDANI vil altid sørge for, at der er liv på hjemmesiden ved at opdatere den med nyheder og arkivmateriale. Derudover udvikles hjemmesiden løbende i takt med nye behov opstår. 

Domæne navn

Hvis din forening ønsker eget domæne (www.navn.dk) i stedet for et subdomæne (www.navn.sjeldani.dk) kan I altid skifte. Det koster kr. 99,- første år og derefter kr. 45,- pr. år efter de gældende satser hos domæneadministratoren.

 

…Og hvad gør vi så nu?

Din foreningshjemmeside er allerede tilgængelig nu. Gå på sjeldani.dk og find den i rullemenuen. Prøv fx under fanen beboer at trykke på dokumentarkiv. Her vil du allerede nu finde foreningens regnskaber, budgetter, vedtægter m.v.
Kontakt Jakob Hallas-Møller på 33 28 00 87 eller jhm@sjeldani.dk og hør nærmere om de mange muligheder og fordele med den nye hjemmeside. 

 

Mange Hilsner
SJELDANI Administration

Kirsten Sjeldan
Administrator A.D./Direktør




« Tilbage til oversigt

RSS

RSS-feedet gør det nemmere for dig at følge med i strømmene af informationer her på siden. Klik her og abonner på vores nyheder.

SJELDANI Administration
P. Knudsens Gade 1
2450 København SV
telefon 33 24 21 11
info@sjeldani.dk
Selvbetjening:



 

Send link til en ven

Til (e-mail adresse) *

Flere adresser kan adskilles med komma eller semikolon - f.eks.: navn@firma1.dk, navn2@firma2.dk, navn3@firma3 etc

Fra (din e-mail adresse) *

Kort besked til modtager (valgfri)